KOH LANTA HOTEL | GUIDE TIL HOTELLER PÅ KOH LANTA
En lille ø i Krabi-provinsen, hvor man tager til for at finde fredelig, uspoleret ferieidyl. Her er ingen store hoteller, shoppinggader eller høj musik.
Uspoleret ferieø
Med færge fra det thailandske fastland sejler man ud til Koh Lanta for at finde fredelig, uspoleret ferieidyl. Koh Lanta er en relativt uopdaget og ganske lille ø i Krabi-provinsens skærgård, som er kendt for dramatiske kalkstensklipper, lyseblåt hav, pulverhvide strande og fantastiske laguner. Her findes hverken store hotelkomplekser, højlydt popmusik eller shoppinggader, og indtil for nogle få år siden var elektricitet og telefonlinjer kun noget, man turde drømme om. Til gengæld byder Koh Lanta på skønne naturscenerier, bløde sandstrande og uberørt thailandsk hverdagsliv. I øens indre vokser en jungle af kokospalmer og sirlige, frodige rismarker, og på sydspidsen lever sigøjnere stadig i en primitiv fiskerlandsby på pæle. Overalt er atmosfæren fredfyldt, og man får fornemmelsen af at have nået til "verdens ende".
Ren afslapning
På Koh Lanta både bor, spiser og tilbringer man det meste af dagen lige op og ned ad stranden. Man slapper af under den tropiske sol, læser bøger i palmernes skygge og ser solen gå ned over det Indiske Ocean fra en strandbar med en drink i hånden og cikadernes sang i baggrunden. Dagene kan også krydres med dagsudflugter i skærgården, for i havet ud for Koh Lanta ligger 49 mindre øer, hvoraf flere er helt ubeboede. Lej en båd for dagen og tag på opdagelse som en anden Robinson Crusoe: Gå i land på en af øerne for at udforske den grønne mangrove eller hop i det krystalklare vand, der gemmer på dykkeroplevelser i verdensklasse. Sejl for eksempel ud til øen Ko Ha, hvor man kan dykke ned til koralrev i røde, lilla og gule nuancer og svømme blandt fisk, som man normalt kun kender fra sit akvarium derhjemme.
Den Bedste og Billigste Koh Lanta Hotel Reservation
|
Add Your Hotel | Get An Affiliate Account | Skype Us | Contact Form Hotline: +66-21-955-189 (International) / 021-955-189 (Domestic) |

















