KOH LIPE HOTEL | GUIDE TIL HOTELLER PÅ KOH LIPE

Koh Lipe hører endnu hjemme blandt de bedste gemte hemligheder i Thailand, men pas på, for det vil ikke være laenge før, der er flere rejsende som opdager denne lille perle. Endnu forholdvis uopdaget men ikke meget længere. Koh Lipe ligger tæt ved den Malaysiske grænse og tilbyder rejsende en uovertruffen badeferie med krystalblådt vand og hvide strande.

Koh Lipe Hotel Guide
I 1938 blev der anlagt en thailandsk straffekoloni på øen Koh Tarutao i Andanaman havet, så langt væk fra hovedstaden Bangkok som muligt og kun 5 kilometer fra den Malaysiske ø Langkawi. øen blev udvalgt til straffekoloni, idet den havde masser af frisk ferskvand, var for langt væk fra fastlandet til, at en fange der flygtede kunne svømme, men alligevel tæt nok til, at der kunne sendes faste forsyninger fra hovedstaden. I de 12 år, straffekolonien havde sit virke, blev ikke mindre end 10.000 fanger sendt derned, og der var altid fast omkring 3000 fanger på øen. I 1941 sendte man 80 politiske fanger til Tarutao, men da man var bange for, at de skulle skabe uro, fik de bedre kår end de normale fanger, og man så til, at de blev holdt i en koloni for sig selv i den modsatte del af øen i bugten Talo Udang Bay.


Under anden verdenskrig, hvor Thailand var besat af Japan, blev der ikke længere sendt de normale forsyninger af mad og medicin til straffekolonien. Uden tvivl var de prioriteret lavt, og det, der fra straffekolonien begyndte med, at nogle få fanger tog en båd ud for at bede handelsskibe, der passerede Tarutao, om hjælp, udviklede sig snart til, at området omkring øen Tarutao blev kendt som et af de mest piratinficerede steder i Asien. I sidste ende rykkede den engelske flåde ind og så til, at pirateriet blev stoppet en gang for alle. øen blev efterfølgende brugt som straffeskoloni, indtil den thailandlanske regering nedlagde den i 1949.


I 1974 grundlagde man nationalparken Tarutao, som foruden hovedøen Tarutao består af ikke mindre end 51 øer med suveræne strande, koraller, regnskove, huler, mangrove og jungle. Den måske mest kendte hule ligger på hovedøen Tarutao og hedder Tam Jorakae, men den er nok bedre kendt som krokodillehulen, da den engang - efter sigende - skulle have være fyldt med krokodiller - dog ikke mere, men til gengæld er det en flot oplevelse at gå dybt ind ind i hulen på gyngende tømmerflåder.


Vilde dyr finder man også i nationalparken Tarutao, masser af forskellige fuglearter, aber, delfiner og havskildpadder. Tarutao er den første af de thailandske marine nationalparks og er siden af UNESCO blevet erklæret en af “Asian Heritage Parks and Reserves”


Midt i nationalparken Tarutaro ligger desuden en lille ø, Koh Lipe, som beboes af søsigøjnere. De fik for mange år siden øen foræret af den thailandske regering, således at Thailand nemmere kunne gøre krav på hele området, idet der dermed var fast “thailandsk” beboelse. øen Koh Lipe er derfor, på trods af sin beliggenhed midt i nationalparken, ikke en del af parken, og øen er derfor blevet “udviklet” til at modtage turister.


Med bogen "Pirates of Tarutao", skrevet af Paul Adirex, var vi på vej mod hovedbangården i Bangkok, Hualamphong. Vi vidste, at der gik et tog sydpå mod Surat Thani kl. 18.50, dog vidste vi ikke, om der var plads i toget eller for den sags skyld, om der var plads i en sovevogn. Ved ankomst til stationen fandt vi nemt billetudsalget, der er altså ikke grund til at benytte et rejsebureau her, og vi fik snart af vide, at vi var heldige; der var plads i en sovevogn med aircondition - alletiders! Lidt senere var vi på ved sydpå. Vi fik tilbudt, at vores aftensmad blev severet ved vores plads i sovevognen, men vi valgte i stedet at gå en tur gennem toget ned til spisevognen. Efter flere timer med hyggeligt samvær med andre rejsende og iskold Singaøl og Mekong Whisky gik vi i godt humør tilbage gennem toget til vores sæder. De var i mellemtiden blevet redt op med rent linned og var nu blevet til vores senge for natten. Tidligt næste morgen blev vi efter en god nat vækket med kaffe på “sengen”, og snart ankom vi til byen Surat Thani. Vi valgte at stå af her, ikke fordi vi skulle mod øerne Koh Samui, Koh Phangnan eller Koh Tao som så mange andre, men fordi vi også ville besøge øen Phuket på vejen mod Tarutao. Kort efter togets ankomst til Surat Thani var vi på vej igen, denne gang i bus mod Phuket by, og efter ankomst til Phuket by, fik vi et lift med en lokal bus til den uden tvivl mest kendte strand på Phuket, Patong Beach.


Patong Beach havde ændret sig meget, siden vi sidst besøgte Phuket for ni år siden. Stranden var stadigvæk meget flot, men aldrig havde vi set så mange hvide mennesker og så få thailændinge på et sted. Vi holdt os til vores plan og blev på Patong Beach i de næste to nætter. Her spiste vi vestlig mad og mødte masser af vestlige turister, der ikke kunne forstå, at de ikke helt kunne finde den ægte thailandske kultur på Patong Beach, Sandsynligheden for at finde ægte thailandsk kultur på Patong Beach er vel lige så stor, som at finde ægte spansk kultur i et kraftigt udviklet turistområde på Mallorca i Spanien, - det kan man ikke! Det ægte Thailand med de ægte thailandske mennesker, det finder man nu en gang der, hvor de har mindst berøring med det helt store antal vestlige turister, det gælder altså om at søge væk fra det sikre, behagelige og kendte og sætte kursen mod det lidt mere usikre, mindre behagelige men også mere eventyrlige. Vi satte kursen mod Tarutao og bestemte os for at tage en enkelt overnatning på vejen dertil og valgte byen Trang.


Ved ankomst til Trang fandt vi snart ud af, at Trang bestemt ikke er den mest charmerende by i Thailand, og med lidt over 50.000 indbyggere ligner den de fleste andre provinsbyer i Thailand, men Trang er trods alt kendt for sin kaffe og dermed masser af kaffebarer. Vi nød kaffen på de forskellige kaffebarer, og til sidst spiste vi lokale specialiter i en billig og absolut god restaurant, "Khao Tom Phui", som er kendt for sine lækre specialiteter. Vi købte desuden på et lokalt rejsebureau i Trang plads i en minibus til færgelejet Pak Bara næste formiddag. Da vi ankom til Pak Bara var der tid til forfriskninger, inden vi skulle videre i knap 2 timer med båd til hovedøen Tarutao. Endelig var vi på vej mod “straffekolonien” med de hvide uberørte strande, den flotte natur og rene afslapning.

 

Den Bedste og Billigste Koh Lipe Hotel Reservation